❤️ Click here: Jeg elsker jer fransk
Attitude uden et smil. Rosen du så i innlegget hos meg heter Stanwell Perpetual, den er vakker, og blomstrer tidlig og helt til frosten kommer. I skal ikke røre min Grizou, gentager han og fortæller, hvor god stemningen på hotellet i Istra.
Eller jo, der står en kommode på Merles værelse, en lille hvid afskallet en. Jeg spiller ikke en rolle. Jeg spiller ikke en rolle. Da vi sådan bevægede os væk fra stilen, stoppede jeg med at købe det, og har ikke rigtig set det siden.
- For meget entertainer, for lidt alvor; for meget monolog på Twitter og Instagram; for lidt kollektiv følelse for holdet og for nationen.
Nikker myndigt ud mod siden. Lyset bliver skarpere, snakken blandt reporterne forstummer, og en smilende kasket indtager scenen. Det er fire år siden. Jeg har savnet jer. Jeg ved jo, hvor meget I elsker mig. Aflang krop, armene løst hængende, hænderne ud til siden med fingrene spredt, hvide tænder under den vippende, grinende kasket. Attitude med et smil. Attitude uden et smil. Paul Pogba ved det godt. Kigger ud på forsamlingen, som hverken er fans eller elsker ham. De er hans fjender. Hold Kampe Vundet Uafgjort Tabt Mål Point 1 3 2 1 0 3 - 1 7 2 3 1 2 0 2 - 1 5 3 3 1 0 2 2 - 2 3 4 3 0 1 2 2 - 5 1 Det er de franske reportere, hvis øjne er rettet mod Paul Pogba på scenen, mens deres penne er klar til at sømme hans hænder fast på kritikkens kors. Hele Pogbas tid på landsholdet har de været nådesløse, aldrig skånet ham, altid taget mål til hans kiste. Det er blandt andet derfor, Paul Pogba ikke har været til en eneste pressekonference med det franske landshold siden 2014, ikke engang da det franske landshold nåede finalen ved EM på hjemmebane for to år siden. Men nu er han her. Som hovedrolle i Pogba-show på en pressekonference to dage inden kampen mod Danmark. VM i Rusland kunne måske blive rammen om den gensidige tilgivelse mellem medierne og Pogba. Stedet, hvor Pogba træder ind på scenen igen, virker i hvert fald velvalgt til det formål. I siger, jeg er mere showmand end fodboldspiller. Jeg er, som jeg er. Jeg spiller ikke en rolle. Jeg elsker at danse og at grine. Jeg er bare Paul. Paul Pogba Det er med det imponerende russisk-ortodokse kloster New Jerusalem i byen Istra som bagtæppe, at begge parter rækker ud til hinanden. Pressekonferencen med Pogba afholdes i klosterets museum, og med to sejre og to dage til kampen mod Danmark kan vejen til nåden hos medierne og til VM-himlen være banet for Pogba og Frankrig. De unge elsker ham Måske var det den eksplosive måde, Paul Pogba ramte toppen på sine klubhold. Måske var det de lovende takter på de franske ungdomslandshold, måske var det verdensrekordprisen på hans transfer, eller måske den måde, han på trods af sin alder favnede både det fysiske og tekniske i en slags moderne, tredimensionel stil. Måske var det alle de ting, der sendte forventningerne til Paul Pogba som fransk landsholdsfodbolds i himmelfart. Eller måske har sulten efter en ny leder, som Platini og Zidane, gjort Pogbas manglende gennembrud for Les Bleus værre. Læs også: Man venter nemlig stadig. Men han har aldrig vist de egenskaber, og måske har han dem bare ikke, siger journalist Nicolas Pierre Guillaume fra avisen Sud Ouest. Paul Pogba har stor indflydelse på de unge spillere på landsholdet. Her ses truppen til træning søndag formiddag. Spillerne elsker Pogba, han har en stor indflydelse på de unge spillere, så han er ofte bindeleddet mellem spillerne og staben. Han samler de unge, og de griner meget med ham, men han har nu nået en alder, hvor alle forventer, at han skal være en leder på og udenfor banen, siger Guillaume. Spillemæssigt har han leveret bedre end længe, især mod Peru viste han de egenskaber. Han er begyndt at spille mere simpelt, forsøger ikke at gøre alt på banen og er begyndt at dirigere andre spillere, hvilket er et tegn på modenhed. Og at han nu gerne vil snakke med medierne igen viser, at han er klar til en ny start. Jeg er bare Paul Sceneshowet med Paul Pogba er en forestilling med selvrefleksion, tålmodighed, kritik og humor. Han svarer på alle spørgsmål i en halv time, og især hans manglende lederegenskaber bliver gang på gang smidt op til midtbanespilleren. Ved sidste slutrunde havde vi en legende som leder, Patrice Evra, sådan én har vi ikke mere. Vi har ikke én, der er leder både på og uden for banen, men vi har Matuidi og Lloris, som gør det på deres måde, siger Pogba. Skal jeg være en leder på landsholdet? Andre må vurdere om jeg skal være en leder. Det er ikke noget, jeg bare kan beslutte mig for at være, det skal komme naturligt. Men det vigtigste for mig er, at Frankrig vinder kampe og ikke, om jeg eller andre er chefer, siger Pogba. Der var både smil og alvor ved pressemødet med Paul Pogba søndag i Istra. Foto: Franck FIfe © Scanpix De franske medier har nærmest påtaget sig rollen som opdragere over for 25-årige Paul Pogba. Forsøgt at skynde på den modningsproces, de mener er gået for langsomt. For meget entertainer, for lidt alvor; for meget monolog på Twitter og Instagram; for lidt kollektiv følelse for holdet og for nationen. Jeg bliver kritiseret for min opførsel, men jeg spiller ikke en rolle. Jeg elsker at danse og at grine. Jeg er bare Paul. Vi spiller VM nu, det er en drengedrøm, men mange snakker kun om det negative, siger den franske Manchester United-spiller. Læs også: - Når vi vinder, og jeg danser, er der ingen problemer, men hvis vi taber... Det er den franske mentalitet, men det er lige meget. Jeg smiler stadig og gør alt for at nyde dette VM, glemme kritikerne og give alt for Frankrig og for trøjen, så vi kan gå hele vejen og vinde VM, siger Pogba. Selv hvis jeg har spillet en god kamp, er det min skyld. Og hvis vi ikke har bolden, er det også min skyld, for min opgave er at erobre bolden. Det er unfair, det er ikke normalt. Jeg bliver ikke bedømt som andre, derfor er jeg ikke normal. Ikke røre Grizou Paul Pogba er altid det øje medie-tornadoerne kredser omkring på det franske landshold. Men med hans gode præstation mod Peru er sigtekornene for en kort stund vendt over mod Antoine Griezmann. Hans indsats mod Australien og Peru er blevet gennemhullet, mens Pogba kun er blevet ramt af lidt krudtrøg. Pogba og Griezmann er de to største stjerner på det franske hold, og de har et nært forhold til hinanden. Det er tydeligt ved den franske træning, hvor de to holder sig til hinanden, løber sammen, griner og snakker og jonglerer i fællesskab. Pogba og Griezmann løber sammen ved den franske træning. På træningsbanen i den lille landsby Glebovskiy, fem minutter fra basen i Istra, er de to på det vindende hold, da to hold spiller mod hinanden. Vinderne jubler, som havde de vundet VM, og der skal tage holdbillede, mens det tabende hold i frustration nærmest sparker banderne i stykker. Inden de går i omklædningsrummet tager de to ét straffespark hver. Griezmanns sidder præcist i hjørnet, Pogba skyder over. De tager hinanden om skuldrene og forlader banen. Måske et billede på Pogbas nødtvungne rolle som én, der tager ansvar ved at beskytte Griezmann, når det er nødvendigt. Hvilket han ikke lægger skjul på ved pressekonferencen. To hold mod hinanden ved den franske træning. I skal ikke kritisere Grizou. Han har det godt, er lykkelig og er ikke slidt og træt, som I påstår. I har vist glemt EM, og at han scorede mod Australien. I skal ikke røre min Grizou, gentager han og fortæller, hvor god stemningen på hotellet i Istra. Jeg keder mig aldrig med Dembélé og Mendy konstant på mit værelse. Vi hører musik, danser, spiller kort og spiller meget Football Manager. Og ellers kigger vi efter paparazzi-fotografer i buskene, griner Paul Pogba. Måske sidste VM Det er både entertaineren og fodboldspilleren, der leverer showet på scenen foran de franske medier. Paul Pogba nægter at adskille de to personligheder, insisterer på at være en moderne type fodboldspiller, hvor banen og spillet ofte forlænges til de sociale medier. Paul Pogba er begge steder. Han er også stadig i ghettoen Renardière i byen Roissy-en-Brie, hvor han voksede op, og hvor meget af hans familie stadig bor, mens han samtidig er en af verdens dyreste fodboldspillere. Ghetto-drengen med millioner på bankbogen. Læs også: Imens venter medierne på noget, der måske aldrig kommer. Noget, som det aldrig er meningen skal ske. Noget, som Paul Pogba hverken rummer eller er interesseret i, hvilket stadig ikke accepteres af det konservative medie-Frankrig. I hvert fald fodboldmæssigt, men måske ikke mentalt. Men han er ikke ung mere, nu er han ved at være moden, og hvis Frankrig skal vinde VM, skal han tage mere ansvar, siger Nicolas Pierre Guillaume fra avisen Sud Ouest. Men Paul Pogba vil bare spille fodbold, siger han. For pludselig kan det hele være forbi, og medierne kan starte forfra med at søge efter den leder, der skal bringe et nyt VM-guld til Frankrig. Nogle spillere oplever aldrig et VM, og det er mit andet. Det kan blive mit sidste VM. Jeg er bare realistisk. Jeg kan blive skadet, andre kan overtage min plads, meget kan ske, siger Paul Pogba. Paul Pogba forlader pressekonferencen i højt humør. Og stopper sit show. Fire år efter sin seneste pressekonference. Næste gang, han bestiger en scene, bliver måske ved VM i Qatar om fire år, eller måske tidligere. Eller måske aldrig mere. Han forlader scenen med den tvetydighed, han entrede den.
På Slaget 12 - Jeg Elsker Dig Som Vinden Blæser
Jeg synes det er sjovt at se tilbage på…. Attitude uden et smil. Jeg ved jo, hvor meget I elsker mig. Knus og Klem fra din rosenfe. Du har en sincere evne til at integrere roserne i haven så de står smukt og du passer dem som var det dine børn, så ikke noget at sige til de kviterer med en masse blomster. Men vi boede i en blanding af svensk og fransk…. Knus, og riktig god weekend, Ida. I solo end 50 år har millioner af studerende rejst til udlandet med os for at lære et nyt sprog og fordybe sig i en ny kultur. VM i Rusland kunne måske blive rammen om den gensidige tilgivelse mellem medierne og Pogba. Jeg synes det er sjovt at se tilbage på…. Kan i hvert fald ikke si komme i tanke om det….
